Hvad er jeres data værd?

Ét minut. Tre spørgsmål. Et tal.

1. Udfyld formularen 2. Vi ringer jer op inden for én hverdag

Tre hurtige spørgsmål

Hvem skal vi ringe til?

Vi ringer kun for at give jer vurderingen – ingen salgsopkald bagefter.

Felter med * skal udfyldes. Vi bruger kun oplysningerne til at kontakte jer om jeres henvendelse, og I får ingen nyhedsbreve. Læs vores privatlivspolitik.

Det ligger allerede
i jeres systemer

Vi kan hente data fra fx:

Microsoft Dynamics 365 e-conomic Microsoft 365 Outlook Teams SharePoint TOPdesk Jira Zendesk ServiceNow

Hver dag skaber jeres medarbejdere data i salg, service, kvalitet og økonomi. De viser, hvordan fagfolk faktisk arbejder, og det er præcis det, AI-selskaberne mangler.

Hvad skal I selv gøre? Næsten ingenting.

  1. 01

    Et minut

    I ser jeres tal

    Angiv antal ansatte, stiftelsesår og omsætning, så ser I med det samme, hvad en licens kan indbringe.

  2. 02

    Ca. 20 minutter

    20 minutter i telefonen

    Vi ser på jeres systemer sammen og fortæller, hvad der har værdi. I bestemmer, hvad der skal med.

  3. 03

    Under databehandleraftale

    Vi fjerner persondata. I siger god for det.

    Vi trækker data ud og fjerner persondata under en databehandleraftale. Intet deles med en køber, før I har set og godkendt et udsnit.

  4. 04

    I får pengene

    Vi sælger. I får pengene.

    Vi forhandler prisen og klarer kontrakten. I godkender køberen, og pengene bliver udbetalt, når køberen har betalt.

Kommer jeres kunders navne med? Nej.

Inden noget som helst bliver delt, aftaler vi skriftligt:

Kun det, I siger ja til

  • Vi arbejder kun med de kilder, I har godkendt.
  • Arbejdet foregår helst på jeres egne systemer. Skal data flyttes til os, står det i aftalen, og originalerne slettes, når vi er færdige.

GDPR er på plads

  • Når vi trækker data ud og fjerner persondata, er vi jeres databehandler, og det står i en databehandleraftale.
  • Om data skal sælges, og til hvem, bestemmer I. Køber for køber.

Vi kan kun læse

  • Vi får kun adgang til at læse data, og adgangen lukkes, når vi er færdige.
  • Navne, CPR-numre, adresser og kundeoplysninger fjernes eller erstattes. HR-, løn- og helbredsdata er aldrig med.

Alt på skrift

  • Brug, opbevaring og betaling står i en aftale, I skriver under på.
  • I ser og godkender et udsnit, før noget deles med en køber.

Det spørger andre ejere om

Har I gjort det før?

Vi er nye, så I bliver blandt de første og får vores fulde opmærksomhed.

Hvem køber data?

AI-selskaber og de firmaer, der skaffer data til dem, primært i USA og Europa. De bruger data fra rigtige virksomheder til at træne og teste AI-modeller. I godkender hver køber, og jeres data bliver aldrig offentliggjort.

Hvilke data kan bruges?

Data fra de systemer, I bruger til dagligt: mails og Teams, supportsager, servicerapporter, arbejdsinstrukser, afvigelsesrapporter, tilbud og projektmapper. HR-, løn- og helbredsdata er aldrig med.

Bliver vores kunders eller medarbejderes oplysninger delt?

Nej. Navne, CPR-numre, adresser, telefonnumre, mails og andre persondata fjernes eller erstattes, og vi kontrollerer hvert datasæt bagefter. Det sker under en databehandleraftale. Intet deles med en køber, før I har set og godkendt et udsnit. Vi hjælper jer også med at orientere medarbejderne, som GDPR kræver.

Hvad koster det?

I betaler intet. Ingen udgifter for jer og intet abonnement.

Hvornår får vi pengene?

Vi udbetaler pengene, så snart køberen har betalt. Vi klarer fakturering og opfølgning.

Hvor meget tid skal vi bruge på det?

Typisk et opkald, en adgang eller et udtræk fra de systemer, I vælger, og lidt tid til at gennemgå et udsnit. Resten klarer vi.

Hvordan regner I estimatet ud?

Ud fra antal ansatte, hvor længe I har eksisteret, og jeres omsætning. Beløbet er pr. solgt licens. Den præcise pris får I ved den gratis vurdering.

Hvad ligger der
på jeres drev?

Find ud af det på et minut →